Obitsøminde er efterhånden en gammel slægtsgård. Ejendommen kan dateres tilbage i 1800-tallet. Kom i slægtens eje – købt på tvangsauktion – i 1933 af mine bedsteforældre. Ejendommen var en typisk hede ejendom og mine bedsteforældre dyrkede en del af heden op. Min far overtog gården i 1960 og dyrkede den sidste hede op på ejendommen. Mor kom til ejendommen i 1960 og de udbyggede selve ejendommen til flere husdyr. Jorden bliver solgt fra i 2000 og gården bliver nedlagt som landbrug.
Jeg overtager ejendommen sammen med min mand Kurt i 2002. Vi renoverer ejendommen over de næste mange år – både stuehus og udbygninger. Vi startede Feldborg landkøb op i 2002 hvor vi i mange år dyrkede en masser kartofler og grøntsager.
Gården er nu på 2 Hektar og i 2019 vælger vi at plante gården til med en frugtlund på 0,3 hektar og resten bliver plantet til med 52 forskellige træsorter alle plantet i cirkler – ja 92 cirkler i alt. Det er i denne del vi har lavet et dejligt fredfyldt og anderledes overnatningsmulighed. I udhuset findes bad og toilet. i denne bygning findes også fotos og sjove papirer fra gårdens historie.